Mayaerne skilte sig ud som en af de vigtigste og mest indflydelsesrige civilisationer på det amerikanske kontinent. De opstod omkring år 2600 f.Kr. C. og udviklet i et stort område, der omfatter det sydlige Mexico, Guatemala, Belize og dele af Honduras og El Salvador.
I årenes løb, Mayaerne udviklede imponerende resultater på forskellige områder, såsom arkitektur, astronomi, matematik og skrift.. I dag er dens arv synlig gennem de majestætiske rester af byer som Chichén Itzá og Tikal.
Hvor befandt mayaerne sig?
Mayaerne beboede en stor region i Mesoamerika som strakte sig fra det sydlige Mexico (især på Yucatan-halvøen og staterne Chiapas og Tabasco) til Guatemala, Belize og nogle nordlige territorier i Honduras og El Salvador. Dette område bestod af både højlands- og lavlandsområder med forskellige klimatiske egenskaber, der påvirkede deres livsstil.
Den geografiske placering kan opdeles i tre store områder:
- Højlandet: Beliggende hovedsageligt i Guatemala, Honduras og El Salvador. De var bjergrige områder med vulkansk aktivitet.
- Petén lavland: I Belize, det sydlige Yucatán og Guatemala. Karakteriseret af tykke jungler og skove.
- Nordlige lavland: Nord for Yucatán, et mere tørt område med få synlige vandområder.
Mayaernes historie
Maya-civilisationens historie er organiseret i flere vigtige perioder, der viser, hvordan kulturen oplevede øjeblikke med opgang, kriser og genopståen gennem århundrederne:
- Arkaisk periode (8000-2000 f.Kr.): Denne fase er forud for fremkomsten af de første byer. I denne periode udviklede mayaerne stillesiddende livsstil, baseret på landbrug, især dyrkning af majs.
- Præklassisk periode (2000 f.Kr.–250 e.Kr.): I denne fase begyndte de første bosættelser at konsolidere sig, og rester af vigtige byer som Nakbé og Kaminaljuyú blev fundet. Landbrug blev drevet i stor skala, og byer begyndte at vokse i størrelse. I slutningen af denne periode blev der bygget betydelige monumenter, og glyfskrift kom i brug.
- Klassisk periode (250-950 e.Kr.): I den klassiske periode oplevede mayaerne deres maksimale pragt. Store byer som Tikal, Palenque og Copán blev bygget. Denne periode oplevede en bemærkelsesværdig udvikling inden for arkitektur, astronomi og skrift. Det var også en fase med konstante krige mellem forskellige bystater. Alliancer og fjendskab spillede en afgørende rolle i hans politik.
- Postklassisk periode (950-1539 e.Kr.): På trods af sammenbruddet af byer i syd, steg andre i nord, såsom Chichén Itzá og Uxmal, til stor fremtræden. Spaniernes ankomst i det 16. århundrede markerede dog afslutningen på denne periode og Maya-civilisationen, som den var kendt.
- Kontaktperiode: Fra 1511 til 1697 interagerede mayaerne med spanierne. Efter års modstand faldt de sidste uafhængige byer, såsom Tayasal, i hænderne på erobrerne.
Fremskridt inden for astronomi og matematik
Et af de mest fantastiske træk ved Maya-civilisationen var deres dybe viden om astronomi og matematik. De skabte ekstremt præcise kalendere, som de velkendte Langtællekalender, som gjorde det muligt for dem nøjagtigt at beregne astronomiske datoer og justeringer.
Mayaerne var også en af de første civilisationer, der brugte begrebet 'nul', et grundlæggende fremskridt, der ville være nøglen til udviklingen af matematik. Kombinationen af denne viden gjorde det muligt for dem at forudsige astronomiske fænomener, såsom formørkelser og solhverv.
Sociale og politiske strukturer
Maya-civilisationen var ikke forenet under en enkelt centraliseret regering. I stedet blev det organiseret i selvstændige bystater, hver med sin egen herskende elite, bestående af konger og adelige. I mayasamfundet var hovedherskeren af en by kendt som halach uinic, som havde både civile og religiøse beføjelser.
Derudover Præster spillede en central rolle i samfundet, da de havde ansvaret for at udføre ritualer og ofre, der skulle formilde guderne. Til gengæld opretholdt almue, håndværkere og bønder den økonomiske struktur ved at dedikere sig til landbrug, byggeri og håndværk.
Religion og verdensbillede
Maya-religionen var dybt polyteistisk, og de troede, at universet var sammensat af tre forskellige kræfter: himlen, jorden og underverdenen. Disse tre dimensioner var indbyrdes forbundne, og mayaerne troede, at deres guder direkte påvirkede naturlige begivenheder og dagligdagen.
Itzamna var hovedguden, skaberen af alting, mens andre vigtige guder som f.eks Kukulkan (den fjerklædte slange) og chack (regnguden) spillede også nøgleroller i deres mytologi. Offer og ofre var afgørende for at bede om god høst, gunst fra guderne og beskyttelse mod naturkatastrofer.
Glyfisk skrivning og registrering af historie
Mayaerne udviklede en kompleks, symbolrig skrift kendt som glyfisk skrift. Maya-hieroglyfer blev brugt til at registrere både historiske begivenheder og religiøse oplysninger om stelaer, templer og kodekser.. Selvom mange af disse optegnelser blev ødelagt under den spanske erobring, overlevede nogle kodekser og giver værdifuld information om deres ritualer og tro.
Kulturarv
Stadig i dag, Mayaernes arkitektoniske og kulturelle arv er imponerende. Monumenter som Den Store Jaguars tempel i Tikal, observatoriet ved Chichén Itzá og stelerne ved Copán viser mayaernes dygtighed inden for konstruktion, ingeniørkunst og kunst.
Derudover praktiseres mange af traditionerne, festlighederne og overbevisningerne hos de moderne efterkommere af mayaerne stadig i regioner i Guatemala og Mexico, hvilket holder liv i en kultur rig på historie og symbolik.
Mayaernes indvirkning på astronomi, matematik og arkitektur er fortsat et af de mest imponerende eksempler på, hvad en præ-columbiansk civilisation opnåede ved at overvinde geografiske og miljømæssige forhindringer for at bygge en af de mest fascinerende kulturer i historien.