USSR er forkortelsen for Union af sovjetiske socialistiske republikker, selvom det også er kendt som CCCP (akronymet på russisk), eller blot Sovjetunionen. Etableret i 1922 var det den første socialistiske forbundsstat i verden og blev opløst i 1991 efter årtier med politiske og økonomiske spændinger og kriser. Dens historie er dybt forbundet med den russiske revolution i 1917, som forårsagede tsarstyrets fald og det bolsjevikiske regimes magtovertagelse.
USSR's oprindelse: Den russiske revolution og oprettelsen af den første socialistiske stat
USSR's oprindelse er præget af Den russiske revolution i 1917, en begivenhed, der radikalt ændrede det politiske landskab i Rusland. Før revolutionen blev landet styret under det tsaristiske regime, et autokratisk monarki ledet af Romanov-dynastiet. Første Verdenskrig forværrede imidlertid de sociale og økonomiske spændinger, hvilket, som føjede til industri- og bondeproletariatets utilfredshed, resulterede i et oprør, der førte til zarregeringens sammenbrud i februar 1917.
I oktober samme år blev festen bolsjevik, ledet af Vladimir Lenin, tog kontrol over den foreløbige regering i et kup kendt som Oktoberrevolution. Bolsjevikkerne etablerede en socialistisk regering baseret på Marx og Lenins principper, som prioriterede afskaffelsen af privat ejendom og oprettelsen af en kommunistisk stat.
Den bolsjevikiske sejr i russisk borgerkrig (1918-1921), som konfronterede revolutionære fraktioner og kontrarevolutionære kræfter, markerede vejen for den formelle skabelse af Sovjetunionen den 30. december 1922, da der blev underskrevet traktater, der forenede Rusland, Ukraine, Hviderusland og Transkaukasien under en enkelt føderal stat.
Strukturen af USSR
USSR blev oprettet som en union af socialistiske republikker under en enkelt regering. Selvom det formelt var en føderation, var kontrollen i praksis centraliseret i Sovjetunionens kommunistiske parti (CPSU), og dens leder, kendt som generalsekretæren, havde den øverste magt. Myndigheden var koncentreret i Moskva, beliggende i Den russiske sovjetiske føderative socialistiske republik (RSFSR), som var den største og mest magtfulde af de sovjetiske republikker.
Udover Rusland omfattede USSR 14 andre republikker: Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Estland, Georgien, Kasakhstan, Kirgisistan, Letland, Litauen, Moldova, Tadsjikistan, Turkmenistan, Ukraine og Usbekistan. Disse republikker nød en vis grad af autonomi, men i den politiske virkelighed var magten fast i hænderne på centralregeringen.
Kommunistpartiets rolle og centraliseringen af magten
El Kommunistpartiet Det var den politiske og økonomiske akse i USSR. Efter Lenins død i 1924, Iosif Stalin overtog som generalsekretær og konsoliderede gradvist magten og eliminerede politiske rivaler som f.eks Leon Trotsky og etablere et diktatur under hans ledelse. Konceptet med demokratisk centralisme, som Stalin brugte til at legitimere sin autoritære kontrol, resulterede i en absolut centralisering af magten i Moskva.
Under Stalins diktatur var politik som f.eks kollektivisering af landbrug og økonomisk planlægning gennem Femårsplaner, som forsøgte hurtigt at omdanne den agrariske økonomi til en industrimagt. Disse politikker, selv om de bidrog til moderniseringen af USSR, forårsagede også alvorlig hungersnød, politisk undertrykkelse og millioner af dødsfald, især under Stor udrensning fra 30'erne.
Den sovjetiske økonomi: Kollektivisering og central planlægning
Et centralt træk ved den sovjetiske økonomi var statens ejerskab af produktionsmidlerne. Under Stalins politik overtog regeringen kontrol over landbrugsarealer, som var organiseret i kollektive landbrug (kolkhozes) og statsbrug (sovjoses). Samtidig blev den hurtige industrialisering fremmet gennem det førnævnte Femårsplaner, som prioriterede produktion af industrivarer og våben frem for forbrugsgoder.
Selvom disse planer gjorde det muligt for Sovjetunionen at blive en industriel magt, var deres sociale omkostninger enorme, herunder kronisk mangel på fødevarer og basale varer, som især ramte byområder.
Udenrigspolitik: Fra Anden Verdenskrig til Den Kolde Krig
I udenrigspolitikken spillede USSR en nøglerolle i WWII. I første omgang skrev han under på en ikke-angrebspagt med Adolf Hitler i 1939, men efter den tyske invasion i 1941 sluttede Sovjetunionen sig til de allierede, og spillede en afgørende rolle i nederlaget til Nazityskland, samt efterkrigstidens besættelse af Østeuropa.
Efter krigen opstod USSR som en af verdens to supermagter sammen med USA. Denne periode, kendt som Kold krig, var præget af intens ideologisk, politisk og militær rivalisering. I løbet af denne tid udvidede USSR sin indflydelse over en blok af satellitlande i Østeuropa, som omfattede Polen, Tjekkoslovakiet, Østtyskland, Ungarn, Rumænien og Bulgarien, og støttede udbredelsen af kommunismen i lande som Kina og Cuba.
Reformer og fald af USSR
I 1970'erne og 1980'erne begyndte USSR at opleve en dyb økonomisk og politisk krise. For at forsøge at løse denne situation, den sidste sovjetiske leder, Mikhail Gorbatjov, indført en række reformer kendt som Perestroika (økonomisk omstrukturering) og glasnost (politisk åbning). Disse reformer formåede imidlertid ikke at redde den sovjetiske økonomi og fremskyndede i stedet systemets sammenbrud. I 1989 begyndte kommunistiske regimer i Østeuropa at falde, og i 1991 var USSR formelt opløst.
Sovjetunionens sammenbrud markerede afslutningen på en æra i verdenshistorien. Den kolde krig sluttede, og Rusland gik sammen med de andre tidligere sovjetrepublikker i gang med den svære overgang til markedsøkonomier og mere demokratiske politiske systemer.
Dette var afslutningen på USSR, en stat, der påvirkede verdenspolitik og økonomi i næsten hele det 1991. århundrede, fra den russiske revolution til dens opløsning i XNUMX.
Følg med: Den russiske revolution